Rønnevej 132, Nylars, 3700 Rønne

EN RIGTIG HYGGELIG LANDEJENDOM FÅ KM FRA RØNNE MED 4,3 HEKTAR JORD TIL

En rigtig hyggelig Landejendom beliggende få km fra Rønne, tæt til Lufthavnen, Robbedale skoven, Daginstitutioner, Skole og indkøbsmuligheder.

Ejendommen har 4,3 hektar jord til, der ligger rundt om ejendommen, med en mindre sø/vandhul. Der løber en masse dådyr, harer osv. rundt på grunden.

Den fremtræder velholdt, med en rigtig hyggelig brostensbelagt gårdsplads ( ren Morten Korch stil). Det oprindelige stuehus er fra 1781 og bliver i dag brugt som Garage, Staldbygning, med 2 hestebokse og med et stort værksted.

Det nuværende stuehus fremstår lyst og venligt med højt til loftet.

Det indeholder:

Stor Hall/Entre med skabsvæg, trappe til 1.sal
Lyst køkken med nedgang til en god tør kælder/viktualierum
Spisestue med udgang til terrasse.
Vinkelstue med brændeovn.
Gæstetoilet
Mindre værelse/kontor.

1.Sal indeholder

Stor Repos
2 gode værelser
Soveværelse med skabsvæg
Badeværelse med Brus.

Her er der god mulighed for dyrehold.
En rigtig hyggelig landejendom med mange muligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.