Store Torvegade 111E, 3700 Rønne

STOR VILLA MED EN FORMIDABEL HAVUDSIGT UD OVER ØSTERSØEN

Nu er muligheden der for at erhverve jer denne skønne ejendom, få min. gang fra Rønne centrum og med en helt formidabel udsigt ud over Østersøens blå bølger fra de fleste rum i huset. Fra terrasserne ved huset kan du sidde i ro og mag med en god bog, et glas vin mv. og nyde solens stråler samt lade sjælen få ro til den pragtfulde solnedgang. Lige over for huset er der en nedgang til en lille hyggelig strand, hvor du kan tage dig en dukkert når lysten byder sig.

Fra du træder ind i Hall´en mærker du straks den hyggelige stemning, som er i hele huset. Hall´en er bygget delvist op i kip og med et dejligt lysindfald, Huset er bygget i 1969 og fremstår meget velholdt og med en masse gode kvm, som kan udnyttes lige netop til jeres behov.
Kælderen er god og tør, og benyttes pt. som gildesal. Herudover disp. rum som pt. er indrettet til gæsteværelse. Der er en rigtig god loftshøjde i kælderen .
Huset varmes op med luft til vand varmepumpe og den samlede årlige udgift til el, er kun på kr. 20.400.

Huset indeholder:
- Hall med trappe til 1 sal. samt nedgang til kælderen.
- 2 gode værelser med skab.
- Soveværelse med skab.
- Flisebadeværelse med badekar.
- Skøn stue med åbent til køkkenet samt udsigt over havet.
Fra stuen er der udgang til en delvist overdækket terrasse.

1. sal indeholder :
- En stor stue med pejs og en indbygget sofa som samtidig fungerer som opbevaring/reol, frra stuen er der udgang til terrassen med den skønneste havudsigt ud over Østersøen.
- Herudover et gæstetoilet.

Kælderen indeholder:
- Stor gildestue - Værksted/fyrrum
- Disp. rum (p.t indrettet som gæsteværelse) samt flisebadeværelse
Garage 28m2
En rigtig dejlig ejendom der absolut bør ses.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.